Jets on Youtube

Billeder fra årets training camp... og gammelt Beastie Boys!

NewYorkJets.dk around the web
Giv din mening til kende på NewYorkJets.dks forum

Slut dig til NewYorkJets.dk på Facebook.

New York Jets Search
Jets i nyhederne
Jets Links
  • New York Jets
  • Brian Bassetts TJB
  • The Jets Blog
  • Jets Insider
  • N.Y. Jets Fan
  • Jetnation
  • The Gang Green
  • The Cockpit
  • Just NY Jets
  • NY Landing Strip
  • The J-E-T Press
  • Beat Writers Blogs:

  • Erik Boland Inside the Jets
  • Rich Ciminis Jets Stream
  • Bob Bullocks Jetsstream
  • Jane McManus Jets Journal
  • J.P. Pelzmans Green Machine
  • Jets Podcast
  • Jetscast
  • Jet Kingdom
  • Generelle Football Links
  • NFL.com
  • DraftDay.dk
  • The Red Zone
  • Pro Football Talk
  • Det' for sjov:

  • Kissing Suzy Kolber
  • Det er dødsens alvorligt:

  • I Hate The New England Patriots
  • Danske Fansites
  • Atlanta Falcons
  • Seattle Seahawks
  • Chicago Bears og NFL
  • Tampa Bay Buccaneers
  • St. Louis Rams
  • Dallas Cowboys Blog
  • New Orleans Saints.dk
  • Jets Schmap!!
    20 juli 2008
    Position for Position : QB's
    En position med meget lidt dybde og dog stadig den position som kræver den største opmærksomhed fra medierne og udkommet af kampen QB's imellem kan også sagtens lede til at være den største faktor i hvor succesfuld en sæson Jets får.
    QB's på rosteren :

    #5 : Brett Ratliff
    #9 : Eric Ainge
    #10 : Chad Pennington
    #11: Kellen Clemens

    Denne position er uofficielt udnævnt til at være den vigtigste på holdet. ethvert hold har brug for en leder og det kommer næsten af sig selv at manden bag center får det ansvar på sine skuldre. Igen i år er vi så uheldige ikke at have en decideret starter på denne vigtige position, og grunden til det er desværre at ingen af de QB's vi har til rådighed er gode nok til at skubbe alt tvivl til side.

    Chad Pennington er veteranen. han har erfaring og evner til at lede et hold. men grundet utallige operationer på sin skulder mangler han kraften til at lave de lange kast så hvis forsvaret smækker 8 mand i boksen og dækker for de korte og mellem ruterne så er vores kasteangreb pludselig meget såret. Pennington er præcis og har sine holdkammeraters tillid men han har også en uheldig tendens til at kaste interceptions på meget dumme tidspunkter. Mangini og Tannenbaum har brugt penge nok til at vise at de vil vinde med det samme og chancerne for det er måske bedst med en rutineret QB med erfaringen til at vide hvad der skal til.

    Kellen Clemens er håbet. valgt af Mangini selv i 2. runde i Manginis første draft for Jets. Klemens har den uinformerede fans stemme da de ikke vil se Pennington lave flere fejl, og de vil gerne have noget nyt på banen. Clemens viste både gode og dårlige takter i den spilletid han fik sidste år og han nåede aldrig rigtig at ramme en rytme som kan love godt for fremtiden. han er en talentfuld QB som har potentialet til at lede et hold hvis han får tiden til at arbejde sig ordentligt ind på pladsen. men tid er ikke noget Mangini har. en 4-12 sæson vil altid sætte et bulls-eye på ryggen af en head coach og Mangini har ikke råd til at tage chancer. jeg ser derfor fordelen hos Pennington med et Vind-nu stempel til at putte ham over stregen.

    Eric Ainge er Rookien. han vandt starter positionen hos Tennesee Volunteers som Junior og ledte holdet til en 7-1 record før han blev skadet og måtte sidde ude i 2 kampe som Volunteers tabte og da han kom tilbage igen var det med to sejre sidst på sæsonen. det synes jeg viser stor holdånd og en god betydning for holdet. i sin senior sæson kastede han for 3522 yards og 31 TD's med kun 10 Interceptions. han gjorde dog dette bag en formidabel offensiv linje som kun tillod ham at blive sacked 3 gange selvom at han kastede bolden over 500 gange. Med hårdt arbejde og en god offensiv linje tror jeg at Ainge kan være en mulig starter eller ihvertfald med i kampen om starter fra starten af næste sæson. selvfølgelig alt efter hvor godt Clemens gør det.

    Brett Ratliff er Underdoggen. UDFA sidste år og var også kun med på practice squad hele sæsonen. har imponeret trænerne under OTA's i år men jeg tror stadig ikke at han klarer cuttet. han bliver cuttet og forhåbentlig signet til Practice squad da jeg personligt godt kan lide ham.

    Etiketter: , , , , ,

    posted by Mathias Oehlenschlæger @ 7/20/2008 04:45:00 PM   3 comments
    15 juli 2008
    Offensive spørgsmålstegn
    Hovedparten af mine bekymringer frem mod den kommende sæson, er parkeret på den offensive side af bolden. Der er selvfølgelig også enkelte spørgsmålstegn på forsvaret, men der er vist ingen tvivl om, at det hovedsagligt er vores defense, der skal bære os igennem i år.

    Men, men... uden en vis offensiv produktion går den ikke. Derfor har jeg en række bekymringer, der nager mig lidt for tiden. Her kommer en lille top 5 over mine offensive spørgsmålstegn (vi starter med nr. 5 for ligesom at gøre det mere spændende):

    5- Er Thomas Jones ved at være over the hill?
    Jeg hører til dem der mener at TJ egentlig spillede en godkendt sæson sidste år og at grunden til hans manglende succes hovedsagligt skal findes i, at den offensive linie spillede frygteligt og ikke kunne åbne hullerne for ham. Men TJ er lige på nippet til at runde de 30 (mener at han er fyldt 30 når sæsonen starter) og det er lige der omkring, at RBs produktion plejer at falde drastisk.
    Jeg tror og håber at TJ får et godt år i år (ikke super-overdrevent-mega-absurd-fantastisk, men omkring de 1100-1200 yards og 10 TDs skulle være inden for rækkevidde). Han har ikke helt den samme slitage, som mange andre RBs på hans alder og så har han en betydelig bedre linie foran sig, set i forhåld til sidste år.

    4- Er der nogen der træder frem og viser sig som en habil 3. reciever
    Jets har manglet en sådan siden Wayne Chrebet trak sig tilbage, hvilket har efterladt Coles og Cotchery, som de eneste reelle recieving threats. Der er heldigvis flere unge spillere klar i kulissen, anført af Chansi Stuckey... og med tilføjelsen af Dustin Keller åbner der sig en ekstra mulighed, så mon ikke det går?

    3- Kan Damien Woody spille RT?
    Der var brug for en ny RT og Jets smed rigtig mange penge efter Damien Woody, men Woody har ikke spillet ret mange kampe som RT (mener ikke at han har startet mere end tre kampe på positionen). Jeg er for så vidt ikke i tvivl om at Woody bliver en god spiller i løbespillet. Han er stor og spiller med noget af det mean streak, som f.eks. D'Brickashaw Ferguson mangler... men kan han løfte opgaven når det kommer til pass protection?

    2- Er dybden på den offensive linie god nok?
    Den offensive linie er forbedret markant, selv med før nævnte spørgsmålstegn ved Damien Woody... men hvad sker der hvis/når en af de fem startere bliver skadet?
    Clint Oldenburg, Will Montgomery, Jacob Bender, Nate Garner (og hvad de nu ellers hedder) er måske okay til at komme ind og aflaste lidt i ny og næ... men som startere?


    Det der pt. volder mig flest søvnløse nætter er dog...

    1- QB-situationen!!!
    Her er det desværre ikke så meget et spørgsmål om hvorvidt det bliver Chad Pennigton eller Kellen Clemens der vinder starterjobbet. Jeg er slet og ret bange for at modstanderne vil smide otte mand i boksen, lukke ned for løbet og så overlade det til vores QB at vinde kampen.
    Chad Pennington er en ganske habil og yderst intelligent QB, men det blev bevist i sidste sæson at hvis man udelukkende koncentrerer sig om at dække op for de korte til middellange ruter, så kommer han til kort.
    Kellen Clemens viste sidste år at han mangler, om ikke evner, så i hvertfald rutine. Han burde få bedre tid i lommen i år, men kan han finde den ro der skal til for at finde og ramme den åbne reciever?

    Etiketter: , , , ,

    posted by Bundgaard @ 7/15/2008 05:35:00 PM   2 comments
    08 juli 2008
    To glade campister
    To Jets QBs (en fohenværende og en måske-snart-forhenværende) har afholdt deres årlige camps for håbefulde børn og unge.

    Joe Namath afholdt sin 38. årlige Namath/John Dockery Football Camp. Dockery var CB på Jets Super Bowl-vindende hold i 1968-69.


    Chad Pennington havde taget sin gode ven og holdkammerat Laveranues Coles med til sin årlige Pennington Quarterback and Receiver Camp... han havde følgende at sige om sin forstående kamp med Kellen Clemens om starterpladsen:

    "I'm going to go up there with a good attitude and work extremely hard and fight for the starting job because I enjoy playing the game, I enjoy being on the field with my teammates, and that's my goal."

    Etiketter: ,

    posted by Bundgaard @ 7/08/2008 03:42:00 PM   0 comments
    19 juni 2008
    Balladen om Chad og Kellen


    Balladen om Chad og Kellen

    Jets Havde en kamp, to Quarterbacks imellem

    En ved navn Chad og den anden ved navn Kellen

    Chad var den gamle med masser af ekspertise

    Og Kellen var løsningen på Jets sejrskrise

    I OTA's 08 var intet blevet bestemt

    ved et hurtigt kig på kampen var Jets stillet lige slemt

    En skade i skulderen var problemet for veteranen

    et kast uden kraft når han svingede hele armen

    "Vi vil vinde med det samme." Ordene de er tunge

    et ønske der kunne ødelægge det for den unge

    En ung Head Coach har beslutningen at tag

    En Coach med ikke mere tid end Kellen på sin bag

    Mangini har evnen til at få modstanderen til at skælve

    og mon ikke når sæsonen starter, den gør det med Nr. 11

    Etiketter: , , ,

    posted by Mathias Oehlenschlæger @ 6/19/2008 01:21:00 PM   1 comments
    30 maj 2008
    Lidt om de sidste dages OTAs
    Jeg har haft lidt travlt de sidste par dage og derfor har jeg ikke fået postet noget om onsdagens og torsdagens OTAs, der ellers var åbne for pressen.


    I mellemtiden er der så kommet nyheden om at man i Brasilien har fotograferet indfødte der aldrig har været i kontakt med "vores" verden


    ...vi der ved bedre kan selvfølgelig straks se at der er tale om luftfotos af Washington Redskins training camp.


    Men tilbage til Jets.


    Hvis du hører til de få der endnu ikke har hørt/læst om at Pennington ikke har haft de bedste par dage på træningsbanen (og at Clemens ikke har været meget bedre), så er her et par links hvor du kan læse op på hvad der er sket:

    Erik Bolands Blog
    Rich Ciminis Blog

    ...Et par ting jeg synes at det er værd at lægge mærke til:

    - Justin Miller har overtaget David Barretts plads modsat Darrelle Revis... gad vide om Barrett er på holdet når sæsonen starter? Han har så vidt jeg husker en små-hæftig kontrakt og han har ikke ligefrem været prangende igennem de sidste par år.

    - Dustin Keller lader til at have sikre hænder... men men - der er lang tid til sæsonstart og de træner stadig non contact.

    - Der lader til at være lagt i ovnen til et punter controversy.

    - Vernon Gholston er stadig ikke i camp, da han ifølge reglerne skal have afsluttet skoleåret på OSU før han må deltage.

    Etiketter: , , ,

    posted by Bundgaard @ 5/30/2008 11:09:00 PM   1 comments
    17 maj 2008
    Plat eller Krone?
    Som de fleste af jer sikkert har læst, så er beslutningen om hvem af Pennington og Clemens, der træner med 1. holdet blevet afgjort af et spil "plat eller krone".




    Jeg er netop vendt hjem fra et besøg ved Jets OTAs og her følger en liste over øvrige ting, som CP og KC slår plat eller krone om:



    • Hvem der får lov til at gå først til buffeten i spisepauserne.

    • Hvem der får lov til at sove i den øverste køje.

    • Hvem der får lov til at bade mens der stadig er varmt vand om morgenen... og dermed også får håndklædet mens det stadig er tørt.

    • Hvem der skal placere pruttepuden på Manginis stol ved strategimøderne.

    • ...og endeligt hvem der skulle tømme min kattebakke og hvem der fik lov til at klø mig bag ørerne.

    Se det havde i nok ikke læst i nyhederne!

    Etiketter: , , ,

    posted by Jetskatten @ 5/17/2008 11:23:00 AM   0 comments
    27 marts 2008
    Pennington på kant med loven
    Ja man tror næsten ikke sine egne øjne vel? ...For Chad Pennington er ikke lige frem typen man forbinder med hardcore kriminalitet.

    Ikke desto mindre er Pennington blevet grebet i at fiske i ferskvand med en fiskelicens der kun gjaldt saltvandsfiskeri. Pennington slap med en mindre bøde og er da heller ikke blevet afskrækket af episoden:

    "Absolutely," Pennington said when asked whether he would enjoy a professional bass-fishing career after his NFL career ends. "I grew up on a lake. But I don't want to sound disrespectful. Just being out here today has shown me how much time and work and knowledge these guys have to have."

    ...en start kunne være at lære at tyde hvad der står på ens fiskelicens ;-)

    Etiketter: ,

    posted by Bundgaard @ 3/27/2008 09:16:00 PM   0 comments
    17 december 2007
    Nederlag i Foxborough

    Så fik vi overstået den imødesete/frygtede kamp mod Patriots. Inden jeg kommer med mine kommentarer skal jeg måske lige nævne at jeg kun fulgte det meste af kampen med et halvt øje.... men her er mine kommentarer:

    - Auch! Kellen Clemens blev skadet på andet spil af Jets første angrebsserie og måtte overlade pladsen til Pennington... for at gøre ondt værre så blev Clemens kast interceptet og returneret for TD af Ellis Hobbs.

    - Pennington spillede en fornuftig kamp på bedste Penningtonmanér, hvilket vil sige korte, præcise kast galore... hvilket mindede mig om hvorfor vi er nødt til at finde en anden QB. Pennington gjorde det givetvis bedre end Clemens ville have kunne på nuværende tidspunkt i hans karriere, men det går simpelthen for langsom med at komme ned af banen med Pennington bag center. Syv et halvt minut lange drives er glimrende... når man er foran og man også har muligheden for at sætte tempoet op når det er nødvendigt.

    - Brad Smith var også inde som QB på en række spil - et eksperiment jeg ikke rigtig forstod. Angrebet var simpelthen ALT for forudsigeligt og let at dæmme op for - selvom han gjorde HELE Patriots front seven rundtossede ved et par lejligheder.

    - Darrelle Revis imponerer mig hver uge... denne gang gik det bl.a. ud over Randy Moss og Pats "hemmelige våben" Jabar Gaffney. Super kamp af Revis - WAY TO GO ROOK!

    - Hvordan kan vi komme ind i Patriots red zone fire gang og kunne slippe væk med tre point - IALT?!??

    - Chris Baker var angrebets lyspunkt... hvis blot vores angrebslinie kunne gøre fremskridt, så han ikke behøvede at blive tilbage og hjælpe til så ofte.

    - Hvorfor kan vores forsvar ikke spille sådan INDEN deres bye week? Forhåbentlig for de dét rettet inden næste sæson... eller at vi har bye week i uge 4!

    - SATANS! Det virkede ellers som en aften hvor Patriots kunne have været væltet... sådan skulle det ikke være og Pats vandt 20-10.

    ...og som om det ikke kunne være slemt nok, så vandt Miami sin første kamp i år. DAMN IT! ...men tillykke til Jesper

    Etiketter: , , , , , , , ,

    posted by Bundgaard @ 12/17/2007 02:07:00 PM   0 comments
    30 oktober 2007
    Kellen Clemens udnævnt til starter


    Det er på ingen måde overraskende og jeg har selv efterspurgt et skifte, men jeg sidder med lidt blandede følelser nu hvor skiftet er en realitet. Jeg har sagt det før - og jeg siger det gerne igen: Pennington er en klasse QB og der er ikke mange andre spillere jeg har undet mere succes end ham. Desværre er tiden nu kommet til at erkende at Pennington ikke længere er den rette løsning for Jets... ikke dermed sagt at det er Penningtons skyld at vi er 1-7!


    Spillerinterviews - mandag.... Pennington viser endnu en gang sit format... men Coles' udtalelser fik mine øjenbryn til at hæve sig adskillige centimeter! - ikke at det kommer som nogen overraskelse at dette ikke huer ham.

    Etiketter: ,

    posted by Bundgaard @ 10/30/2007 04:40:00 AM   1 comments
    29 oktober 2007
    Endnu en søndag - endnu et nederlag
    Ja, Jets tabte endnu en gang - Denne gang til Buffalo Bills med 13-3.

    Jeg orker ikke at trampe alt for meget rundt i det negative, så her er først et par positive betragtninger, for jeg sad faktisk og blev en lille smule opstemt af hvad jeg så igår... ja, så dybt kan man synke!

    Nå, men det positive kan siges med to ord: "Harris" og "Revis" for de to rookies var ganske enkelt fænomenale igår! Hvis der er nogen af jer der kan komme i tanke om bare én takling hvor hverken Harris eller Revis var med, så brug gerne kommentarfeltet.

    David Harris var simpelthen overalt og sluttede dagen med 10 solo tacklinger, var med på 7 andre og lavede også et sack. Hvis det er hvad vi kan vente os af Harris fremover, så bliver savnet af Vilma til at overse.

    Darrelle Revis var mindst lige så aggresiv som Harris og jagtede flere gange Trent Edwards, der dog nåede at skille sig af med bolden (flere gange mindre fornuftigt) og dermed holdt Revis fra sacks. Revis fik så til gengæld sin første interception. Revis gjorde det også glimrende i opdækning, selv om Evans slap fra ham på et 85 yard TD i 4. quarter. Dét skal dog ikke bebrejdes Revis, der var millimeter fra at slå bolden væk, men blev skubbet væk af Jets safety Abram Elam. Flot Elam... virkelig flot!!!

    Thomas Jones løb glimrende og forvoldte kampen igennem Bills forsvar problemer... han kunne godt have været brugt noget mere.

    Den største fejl var dog i mine øjne tidspunktet man valgte at sætte Kellen Clemens på banen. Enten skulle man have sat ham ind fra starten af 4. quarter ved stillingen 3-3 - det kan godt være at stillingen var 6-3 da Jets havde deres første drive i 4. quarter. Dét er heller ikke så vigtigt for hér ville Clemens have haft mulighed og tid til at forsøge at udrette noget. Den anden mulighed ville være at lade Pennington spille kampen til ende. Nu valgte man istedet at sætte Clemens på banen i en tæt på håbløs situation hvor han skal forsøge at hente 10 point på små 4 minutter. Resultatet blev 2 interceptions fra Clemens - begge på dybe kast hvoraf specielt det sidste var ren desperation. Svært at bebrejde Clemens for dét og mon ikke han får lov at starte næste kamp?

    ...Og Jesper! - vi forventer selvfølgelig at få en fuld rapport fra din tur til London :-)

    Etiketter: , , , , ,

    posted by Bundgaard @ 10/29/2007 11:41:00 AM   1 comments
    22 oktober 2007
    OMG, Kenny killed our defense!
    Ja, så skal vi til det igen for efter en glimrende 1. halvleg, satte Jets en 13 points føring over styr og tabte med 31-38 til Cincinnati Bengals.

    Det hele startede som nævnt lovende. Jets angreb, anført af Chad Pennington, så skarpe ud og forsvaret tillod ikke Bengals mere end aller højst nødvendigt - læg dertil at Jets undgik penalties mens Cincinnati gang på gang satte sig selv i svære situationer ved at gå off side o.lign.

    Desværre mente Jetsspillerne at det dermed måtte være nok for i dag. Ihvertfald formåede angrebet ikke at flytte kæderne med samme effektivitet i anden halvdel af kampen og helt håbløst var Jets forsvar der pludselig syntes at det ville være en enormt god idé, at lade Bengals reserve RB Kenny Watson se ud som en kommende Hall of Famer, med 130 yards langs jorden og tre touchdowns.

    Jeg advokerede i sidste uge for et skifte på QB-positionen og selvom Pennington ikke kan bebrejdes gårsdagens nederlag (den "ære" tilfalder Jets forsvar) så mener jeg stadig at det er på tide at se hvad Kellen Clemens kan udrette. Det blev nemlig endnu en gang bevidst at Pennington ikke er QBen der kan indhente en føring i fjerde quarter - det er simpelthen en pine at se angrebet flytte sig med 5-10 yards pr. spil, når man er bagud med 10+ point med 5 minutter tilbage af kampen.

    Jets angreb har brug for mere eksplosivitet også selvom der næppe bliver vundet mange kampe når forsvaret ikke spiller bedre end tilfældet er for tiden.

    Bliver Pennington bænket til fordel for Clemens til næste kamp, så kan Penningtons sidste spil i en Jets uniform paradiksalt nok være et TD-kast og en two point conversion.

    Etiketter: , , , ,

    posted by Bundgaard @ 10/22/2007 01:39:00 PM   0 comments
    16 oktober 2007
    Bliver Pennington tradet idag?
    Rygterne om at Jets shopper Pennington flyver... også selv om Mangini mandag afviste at det skulle være tilfældet.

    Trade dead line er i dag kl. 22 dansk tid og med masser af skader bland ligaens startende QBs (og sågar backups) er det ikke utænkeligt at man kan komme frem til en fornuftig handel... hvis man altså forsøger.

    Jeg er kommet frem til at jeg er FOR en handel og at jeg har tilsluttet mig "Start Clemens NU"-klubben. Dette er ikke fordi at jeg hader Pennington eller at jeg lige pludslig synes at Pennington er en elendig QB! - Tvært imod respekterer jeg - og sætter pris på - alt hvad han har gjort for Jets siden han blev draftet. Pennington er en klassespiller på og udenfor banen: Han er en leder; Han er ydmyg overfor sine trænere, medspillere og fans; Han er loyal overfor franchisen og var villig til at tage et pay cut sidste år; Han er en intelligent og præcis QB... Pennington har under ingen omstændigheder fortjent at blive buh-et fra banen. Han fortjener et stående bifald... men han ER IKKE HVAD JETS HAR BRUG FOR NETOP NU.

    Pennington ville være fremragende på et hold som Baltimore Ravens eller Jacksonville Jaguars. Begge er hold som sætter deres lid til forsvaret og løbeangrebet og hvor kastespillet spiller en mindre rolle og hvor QB'en hovedsagligt skal administrere kampen og undgå fejl... dette er ikke tilfældet hos Jets. Desværre mangler hverken Ravens eller Jaguars en QB.

    Jets har brug for en QB, der kan strække banen og dermed åbne op for løbeangrebet og som kan tage holdet på sine skuldre og gøre noget ekstraordinært, når det ser sortest ud.

    Kan Kellen Clemens dét?
    - Muligvis ikke... men jeg er helt sikker på at Pennington IKKE kan.

    Tiden er kommet til at se hvad Clemens kan udrette... hvad enten Pennington bliver tradet eller ej. Fordelen ved at trade Pennington er:
    1/ at vi får noget til gengæld
    2/ med Pennington "ad vejen" er Clemens den eneste mulighed - Der bliver altså ingen sæt-Pennington-på-banen-igen-snak hvis Clemens får en svær start på karrieren som starter og det vil skabe ro omkring holdet.

    Om 10 timer (eller mindre) er vi meget klogere...

    Etiketter: , , , ,

    posted by Bundgaard @ 10/16/2007 01:58:00 PM   0 comments
    14 oktober 2007
    Var dét det sidste vi ser til Pennington?
    Endnu en søndag... endnu et nederlag :-(

    Jets har netop tabt til Eagles med 16-9, på trods af at Jets for en gangs skyld fik gang i løbeangrebet - Thomas Jones nettede 130 yards langs jorden og havde dermed sin bedste dag i en Jetsuniform... eller rettere en Titans of New York-uniform (...dem kunne jeg for øvrigt meget godt lide, selvom det var underligt at se Jets spille i andet en grønt og hvidt). Jets pass rush så også helt fornuftigt ud og McNabb blev sacket tre gange.

    Til gengæld havde Pennington ikke en specielt imponerende dag og kastede for sølle 128 yards og én enkelt interception. Dén interception var forøvrigt en af dem, som vi har lært at kende - men ikke elske - i denne sæson. Pennington kaster til en reciever 15-20 yards nede af banen - langs den ene sidelinie - men kaster for kort og CB'en kan stille og roligt vende rundt og gribe bolden.... grrrrr!

    Med til historien hører at Pennington ikke fik meget hjælp af sine recievere. Cotchery gjorde det udmærket men Coles tabte alt for mange bolde (og greb kun én enkelt). Ironisk nok kan Pennington nu miste sin starter plads fordi hans nære ven og ellers altid pålidelige mål havde en regulær off-dag.

    Hér med er der lagt op til endnu en uge med intense diskussioner om hvorvidt tiden er kommet til at sætte Clemens på banen...

    Etiketter: , , , ,

    posted by Bundgaard @ 10/14/2007 10:46:00 PM   0 comments
    01 oktober 2007
    Det sku' være så godt...

    ...og så er det faktisk skidt.


    Skidt ser det i hvert fald ud efter at Jets i går mødte Bills, der inden kampen var 0-3 og stærkt plaget af skader, der bl.a. betød at de måtte starte rookie QB Trent Edwards. Bills og Jets har delt deres interne opgør imellem sig i de seneste fire sæsoner og sådan kan det også gå i år efter at Bills vandt deres hjemmebanekamp med 17-14.


    Jeg har i dag været en tur rundt på diverse Jets sites og foras og jeg må sige at det har været nedslående læsning. Det er simpelthen utroligt så hurtigt at "Mangenius" er blevet glemt af mange fans, der nu i stedet kræver trænerstaben og diverse spillere fyret, at 3-4 forsvaret droppes osv. osv...


    Hvor vidt Mangini er et geni eller ej skal jeg lade være usagt, men ha' da for pokker lidt tålmodighed! Måske ser det ikke et hak bedre ud om 3-5 år men det hjælper altså ikke at fyre sin HC så snart der er den mindste smule slinger i valsen!

    At opbygge et slagkraftigt hold handler efter min bedste overbevisning om kontinuitet.


    En anden der bliver udråbt som "synder" er Chad Pennington og her må jeg med smerte i hjertet indrømme at jeg også er begyndt at tvivle. Pennington spillede egentlig en ok kamp - bortset fra de to ints. - men i går blev problemerne ved Penningtons spillestil (...og armstyrke?) udstillet på det groveste. Her skal det retfærdigvis siges at det også kan være den generelle play-calling der er problemet, men i går var der altså for meget dink and dunk over Jets angreb der aldrig kom ud over det forudsigelige. Jeg hælder dog forsat til at Pennington er vores starter et par kampe endnu - går det ikke bedre er jeg så småt ved at være klar til Kellen Clemens!

    Etiketter: , , , , ,

    posted by Bundgaard @ 10/01/2007 01:40:00 PM   2 comments
    20 september 2007
    Torsdagens linkspose
    Først lidt gamle nyheder:

    Justin Miller er blevet placeret på IR.

    Ravens HC Brian Billick beskyldte efter kampen i søndags Jets for at snyde ved at lade forsvaret råbe falske snap counts for at trække Ravens offside. Nu har Mangini og Billick dog snakket sagen igennem og Billick siger nu at hans kritik er rettet mere mod dommerne end den er rettet mod Jets.

    Pennington træner igen med Jets first team offence.

    Jets har signet o-line spiller Will Montgomery der både kan spille guard og center.

    Efter at have tilladt lange returns i sæsonens to første kampe kigger Jets nu på hvordan man kan styrke opdækningen på Special Teams.

    Etiketter: , , , , , ,

    posted by Bundgaard @ 9/20/2007 11:28:00 AM   0 comments
    13 september 2007
    Skadesproblemer i Baltimore
    Søndag møder vi Ravens, så det er bestemt ikke uden interesse at kigge på hvordan deres trup ser ud.

    Hele tre af deres bedste spillere har ikke deltaget i træningen denne uge. Ray Lewis, 2 gange tidligere Defensive Player of the Year, forevenes dog at blive klar til kampen. Værre står det til for en af ligaens bedste offensive linjemænd, Jonathan Ogden, der med stor sandsynlighed ikke kommer til at deltage - lad os håbe at det giver os muligheden for at komme bedre ind til quaterbacken i denne kamp. Ravens startende quaterback, Steve McNair, er ligeledes tvivlsom til kampen, og der er ingen tvivl om at det vil give os masser af muligheder for turnovers hvis Kyle Boller kommer til at starte i stedet.

    Udover førnævnte er Samari Rolle (CB) og Mark Clayton (WR) heller ikke sikre på at deltage i kampen, så alt i alt er Ravens ganske svækkede.

    Vores skadessituation er selvfølgelig hovedsageligt fokuseret på hvovidt Pennington spiller, eller ej. Der er forskellig information fra forskellige kilder på det spørgsmål - nogen siger han ikke kommer til at spille andre indikerer at han gør. Uanset hvad er det i hvert fald en hård ilddåb for Clemens hvis han skal spille hans første kamp fra start ude mod Ravens.

    Thomas Jones, Justin Miller og Brandon Moore døjer allesammen med småskavanker, men så vidt vides kommer de alle tre til at deltage i kampen.

    Etiketter: , , , , , , , , , ,

    posted by Rasmus Hansen @ 9/13/2007 10:33:00 AM   0 comments
    12 september 2007
    Onsdags links
    Selvom Jets er tavse omkring Penningtons skade så udtaler en anonym person at Pennington ikke tror på at han bliver klar til kampen mod Baltimore.

    Jets O-line (og specielt D'Brickashaw Ferguson) må lægge øre til en del kritik... jeg synes at det er vigtigt at huske på at denne ikke enhed ikke har spillet sammen ret længe, at den er ung og at det tager tid at skrue en ordentlig O-line sammen.

    Det store samtaleemne er selvfølgelig Patriots (påståede... intet er officielt endnu) ulovlige brug af kameraer:

    ESPNs John Clayton har en artikel hvor han gennemgår betydningen af Patriots handling... og slutter med følgende:

    "whether or not the Patriots videotaped the Jets' defensive signals, Belichick won't be any less of a coach."

    WHAT?????
    Jeg siger ikke at alle Belichicks resultater skyldes ulovlige midler - han er givetvis den bedste træner i ligaen, men hvis dette ikke er en alvorlig ridse i lakken så ved jeg sgu ikke...

    New York Suns Michael David Smith, mener at Goodell bør suspendere Bill Belichick.

    Jeg ved ikke helt hvad Patriots havde regnet med?... når alt kommer til alt så er en stor del af Jets trænerstab tidligere Patriots-trænere så de må jo have vist hvad de skulle kigge efter, hvilket bekræftes af denne artikel fra Courant.com:

    Jets coach Eric Mangini knew what to look for. He and several members on his staff previously worked under Belichick. "[The Jets] knew they did it," an unidentified source with knowledge of the situation said in an e-mail to the New York Daily News. "They caught the guy a year ago, but couldn't do anything about it. When Eric came, he said that's what they used to do. Bill is going to be [ticked] at Eric. He kissed and told."

    Etiketter: , , , , , ,

    posted by Bundgaard @ 9/12/2007 10:41:00 AM   0 comments
    10 september 2007
    Frygtelig sæsonstart for Jets og Pennington

    Jets fik noget nær den værste start på sæsonen. Som det ikke var slemt nok med et 38-14 nederlag til rivalerne fra New England, så pådrog Pennington sig en skade - formentlig anklen. Pennington spillede ellers en ganske udmærket kamp og stod faktisk bag et 70 yard touchdown drive efter skaden. Hatten af for Pennington efter den indsats... men for pokker det var hjerteskærende at se ham humpe rundt på den måde!

    Hér kunne jeg så skrive løs om hvordan vores forsvar ikke formåede at lægge noget der bare lignede pres på Brady, der havde oceaner af tid i lommen. Hvordan vi tilsyneladende stadig ikke kan stoppe løbet. Hvordan O-linien ikke formåede at åbne nogen huller for Thomas Jones - eller hvordan han ramte ved siden af når det endelig lykkedes... Jeg kunne også skrive om hvilken fantastisk spiller Leon Washington er eller at Coles og Cotchery er the real deal. Dén skade til Pennington overskygger bare ligesom det hele lige nu... mand, jeg fatter bare ikke hvorfor der var en masse idioter der jublede da Clemens kom på banen!
    Jeg håber virkelig at det var for at vise Clemens støtte og ikke at det var udtryk for den del af fanskaren der helst ser Pennington ude.

    Forhåbentlig kommer skaden ikke til at koste Pennington al for meget spilletid... ellers kan sæsonen være ovre før den kom i gang for både Pennington, Jets og os Jetsfans.

    Etiketter: , , , , ,

    posted by Bundgaard @ 9/10/2007 09:14:00 AM   0 comments
    26 august 2007
    Jets slog Giants
    Kellen Clemens overstrålede endnu en gang Chad Pennington da Jets slog Giants med 20-12. Chad lagde ellers godt ud og sendte Leon Washington direkte til modstandernes end zone på Jets allerførste spil, men gik der efter helt i stå og kastede kun for 10 yards i den resterende tid af første halvleg.

    Jeg vil ikke kommentere så meget mere på den kamp. Jeg så den ikke selv... kl. 4 om natten var bare lige lidt for sent igår. Jeg tror dog stadig at vi skal være meget forsigtige med at udlede noget af Jets præstationer i denne preseason. Mangini har tydeligvis valgt at spille med et ekstra tykt lag vaniliesukker... også i denne tredje preseasonkamp, der ellers plejer at være den der giver det bedste billede af holdene. Her er det dog værd at bemærke at Jets og Giants tørner sammen igen allerede i oktober, så man har næppe ville afsløre alt for meget.

    Stats fra kampen.

    Etiketter: , , , ,

    posted by Bundgaard @ 8/26/2007 09:16:00 PM   0 comments
    18 august 2007
    Jets tabte til Vikings



    Chad Pennington kastede ikke én eneste gang i den første preseason kamp mod Falcons... det gjorde han til gengæld i nattens kamp. Desværre resulterede det i to interceptions der begge blev returneret for touchdowns, hvilket endeligt resulterede i at Jets tabte med 37-20.


    Jeg så ikke kampen, men udfra hvad jeg har læst så ser det ud til at Penningtons interceptions var resultatet af dårlig beskyttelse fra den offensive linie. Adrien Clarke så skidt ud og derfor var D'Brickashaw Ferguson i store problemmer. Kendall var o-liniens bedste, på trods af at han missede to snaps fra center, bl.a. sendte han et shotgun-snap over hovedet på Kellen Clemens, der ellers gjorde det fornuftigt, selvom også han kastede en interception.


    Her er et par øvrige kommentarer:


    - Leon Washington gjorde det godt og løb for 52 yards i første quarter.

    - Justin McCareins fortsætter med at spille overbevisende med 52 yards og et TD.

    - Mest bekymrende er det at Jets endnu en gang ikke formåede at sacke modstandernes QB.

    - Vilma lavede ikke én enste tackling.


    Læs flere kommentarer fra kampen på thejetsblog.com

    Billedet i starten af posten er taget af Randy O'Rourke for http://www.jetsinsider.net/. Du kan se flere billeder fra kampen her

    Etiketter: , , , , , , , , , ,

    posted by Bundgaard @ 8/18/2007 08:01:00 AM   1 comments
    Ugens Afstemning
    Hvem af disse spillere har overrasket dig mest possitivt under training camp?
    David Bowens
    Dustin Keller
    David Clowney
    Chansi Stuckey
    Ahmad Carroll
    Brad Smith
      
    Free polls from Pollhost.com
    Fantasy Football med newyorkjets.dk
    Udfordrer dine favorit-bloggere i fantasy football!

    Tilmeld dig NEWYORKJETS.DK Fantasy Football Galore!

    Stillingen i AFC East
    Bills 0 - 0 - 0
    Dolphins 0 - 0 - 0
    Jets 0 - 0 - 0
    Patriots 0 - 0 - 0
    Nyeste Poster
    Arkiv
    Mail, RSS feed m.m.
    http://newyorkjets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets.

    Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

    Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne. Der er ikke nogen krav til hvor ofte du skal bidrage - Interesseret? - så brug nedenstående mail.

    Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send mig en mail.

    Du kan også finde newyorkjets.dk på Facebook.

    Subscribe to Jets-blog

    Nuværende skribenter på http://newyorkjets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • footballfanatic
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten